Generalforsamling 2010

Offentliggjort d. 09-06-2010 af DPVF Bestyrelse

Tilstede:
Kvistgård: Flemming Larsen – LFPT: Mette Rygaard – JPVF: Ulla Engholm, Jess Seiersen – Fyn: Helle Friis Andersen, Bornholm: Charlotte Petersen, Knud Erik Mortensen – Skive: Klaus Ryberg, Pia Haunstrup Nielsen

Punkt 1: Valg af dirigent:
Helle Friis Andersen blev valgt

Punkt 2: Bestyrelsens beretning:
DM i ponytrav blev afholdt på Lolland Falster travbane med SPT som arrangør. Det kunne godt have været bedre, men børnene fik en fin dag. Vi må sørge for det bliver bedre, men generelt skal det være på børnenes præmisser.
Vi har haft en stand på hestemessen i Herning, det blev en kæmpe succes, men næste år skal vi også gøre noget for monté.
Vi har et godt forhold til DTC og HFF, de syntes begge vi gør et stort arbejde ude u klubberne.
Vi skal prøve og få lavet en folder om hvordan man starter og driver en travskole.
Beretningen blev godkendt.

Punkt 3: Aflæggelse af revideret regnskab:
Regnskabet blev godkendt

Punkt 4: Fastsættelse af kontingent:
Forslag lød på uændret 1.000 kr. pr. klub pr. år – godkendt.

Punkt 5: Behandling af indkomne forslag:
Der var ingen forslag kommet ind.

Punkt 6: Bestyrelsen:
Helle Friis Andersen fra Fyn blev genvalgt og Jess Seiersen tager sig af sekretær – og økonomi jobbet.

Punkt 7: Valg af revisor:
Knud Erik Mortensen fra Bornholm blev genvalgt

Punkt 8: Eventuelt:
Vi skulle have aftalt ekstra tider, og dette punkt har været drøftet de sidste mange bestyrelsesmøder, og desværre har SPT ikke været til stede, men vi kan ikke blive ved med at udsætte emnet. Christian Engholm havde lavet et enorm flot stykke statistik arbejde, som viste at SPT skal have + 15 sek. når de kommer ud på andre baner, dette skal så gælde på prøve, og viser det sig og være helt forkert, så kan vi tage det op igen.
Christian Engholm vil gerne have mål på alle ponyerne i registret.
Vi skal sørge for den ene måler er neutral og den anden skal vide noget om det, men det behøvedes ikke at være måler fra Dansk Ride Forbund.
Alle fik udleveret vejledning omkring hestepas, som også kan ses på vores hjemmeside.
Herefter sluttede generalforsamlingen.

Ref. fra generalforsamlingen 2009

Offentliggjort d. 12-08-2009 af Jess Seiersen

Referat fra hovedgeneralforsamling lørdag d. 28. marts 2009 på Fyn.
Tilstede: Mette R. Jensen (MJ) LFPT, Charlotte Pedersen (CP) Bornholm Ponytrav, Flemming Larsen (FL) DPV, Knud Erik Mortensen (KEM) Borholms Ponytrav, Klaus Ryberg (KR) Skive Ponytrav, Helle Friis (HF) FPToG, Jess Seiersen (JS) JPVF, og Christian Engholm (CE) JPVF.

Punkt 1: Valg af dirigent:
Flemming Larsen blev valgt

Punkt 2: Bestyrelsens beretning:
HF skulle have været med til 2 formandsmøder i DTC, men DTC glemte og indbyde til det ene, men der skete ikke det store på det møde, hvor vi var tilstede.
Ellers var der ikke sket det store i vort forbund udover DM i ponytrav, som blev afholdt i Skive, et godt arrangement.
Ponymåling var blevet meget dyrt, så alle ideer hvordan det kunne gøres billigere var velkomne.
Bornholm havde 2 neutrale ponymålere.
Beretningen blev godkendt.

Punkt 3: Aflæggelse af regnskab.:
Vor valgte revisor havde forladt ponysporten og ville derfor ikke reviderer regnskabet, JS havde fået bemyndigelse til at finde en neutral, der kunne gennemgå regnskabet. Hvilket var sket.
Kasseren aflagde regnskab, som blev gennemgået, man efterlyst en banksaldo, således man kunne se at pengene var tilstede, JS lovede at maile saldoen til bestyrelsen.
Regnskabet godkendt.

Punkt 4: Fastsættelse at kontingent:
Uændret kontingent.

Punkt 5: Behandling af indkomne forslag.:
Ingen forslag var indkommet

Punkt 6: Oplysninger om bestyrelsen:
Helle Friis blev formand, Mette R. Jensen næstformand, Jess Seiersen økonomiansvarlig. Mette R. Jensen
ville tage sig af møderne i København, de gange hvor formanden er forhindret, ellers stillede Jess Seiersen sig
til rådighed, da han kunne på alle tider af dagen.

Punkt 6: Valg af revisor:
Knud Erik Mortensen fra Bornholm blev valgt som revisor.

Punkt 7: Eventuelt:
Aalborg starter en travskole.
DM evaluering:
Alle var enige om det var et godt arrangement, det eneste var der manglede køb i cafeteriaet. Bornholm savnede et opstartsmøde.
JS havde givet lov til at en startende fik dispensation, som ikke opfyldte kravene. FL havde sagt ja på betingelse af at vedkommende ikke skubbede en kusk ud, der opfyldte kravene, men det blev ikke aktuelt, da vedkommende kusk meldte afbud.
DM 2009:
SPT er arrangør af DM i ponytrav 2009, og det afholdes på Lolland Falsters travbane lørdag d. 5. september 2009.
Fremover i DM løbene gives der ikke dispensation uanset årsagen.
Løbene i 2009 laves som i 2008, dog med nogle ændringer. Grundlags løbene er åbne for alle, der ikke deltager i DM løbene. Ponyerne inddeles så retfærdigt som muligt, med henblik på der bliver ca. 10 ponyer i hvert løb, det er op til handicappers skøn. Russ løbet bliver et handicap løb, og stayer løbet udgår.
Tanken med ændringerne er den, at SPT gerne ville have lidt mindre antal løb på DM dagen.
Den arrangerende klub må gerne lave sjovløb.
Hurtigste pony tid, som skal bruge ved tilmelding udregnet fra tider mellem 1/1 til tilmeldingsfirsten i det år som der er DM. I DM løbene starter dårligste tid først og derefter tiderne ned til hurtigste tid, som starter sidst.
Tilmelding til DM er onsdag d. 15. juli 2009.
Der blev også diskuteret udregning af handicaptider generelt, vi skulle bestræbe os på, at det blev ens på alle banerne, der blev enighed om at de sidste 4 tider skulle bruge, dårligste smides væk, og så tages gennemsnittet af de 3 tider som handicaptid.
CE havde nu fået lavet et register, som kan ses på www.dpvf.dk, men han havde lidt svært ved at opdaterer det, så han håb for 2009 var, at han fik tilsendt resultaterne ligeså hurtigt, som de var klar, således registeret var opdateret hele tiden. Hans mail adresse er fam.engholm@privat.dk. CE ville også gerne have de resultatsansvarliges mailadresse.

Der blev sat navne på de næste 8 år frem efter 2009, hvor der skulle holdes DM i ponytrav, og det blev:
2010 JPVF ekstraordinært p.g.a. klubben havde 40 år jubilæum.
2011 Bornholm Ponytrav
2012 Fyns Ponytrav
2013 Lolland Falster ponytrav
2014 Aalborg Pony Travklub
2015 Dansk Ponyvæddeløbsforening (Kvistgård)
2016 Skive Ponytrav
2017 Sydsjællands Ponytravforening

Derefter blev generalforsamlingen afsluttet.

Jess Seiersen
referent

TV indslag

Offentliggjort d. 07-09-2008 af Jess Seiersen

Der er et TV indslag på følgende adresse:

http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?sstlcmpid=11822

Kopier denne linie over i din browser, tryk på midt/vest i venstre side, så kan du se overskrifterne på udsendelsen i højre side, der er så en overskrift, der hedder DM i ponytrav.

Referat fra generalforsamlingen 2008

Offentliggjort d. 14-05-2008 af DPVF Bestyrelse

Referat fra hovedgeneralforsamling lørdag d. 3. maj 2008 på Fyns Travbane.

Tilstede: Mette R. Jensen (MJ) LFPT, Heidi Nygaard (HN) LFPT, Flemming Larsen (FL) DPV, Kirsten Rask (KR) Skive Ponytrav, Klaus Ryberg (KR) Skive Ponytrav, Helle Friis (HF) FPToG, Inga K. Jensen (IK) Bornholms Ponytrav, Kirsten Sonne (KS) Bornholms Ponytrav, Jørn Nørlem ((JN) Aalborg, Ulla Engholm (UE) JPVF,
Christian Andersen (CA) JPVF og Jess Seiersen (JS) JPVF

Punkt 1: Valg af dirigent:
Flemming Larsen blev valgt

Punkt 2: Bestyrelsens beretning:
KR nævnte at det var meget svært og samle folk til møde, da der var mange interesser, der skal passe sammen.
DM gik godt ros til Kvistgaard, også DM i monté gik godt på trods af fejlen i indbydelsen.
Vort forhold til DTC gik godt, KR havde været kontaktpersonen til DTC. Kunne godt ønske sig de forskellige baner, vidste noget mere om pony væddeløb, det kom meget til udtryk på formandsmøderne, der var megen tavshed, når emnet pony væddeløb blev diskuteret, dog havde Flemming Sunn på et formandsmøde, gjort opmærksom på, hvor vigtigt det var og sørge for arverækkefølgen indenfor travsporten.
Der er et hængeparti med en database, men JS har afleveret det ønskede til Kim Weiss Poulsen, som på sidste år generalforsamling, lovede at kigge på det, men der er desværre ikke sket noget endnu.
Folder skal laves, er ikke blevet lavet endnu.
Vores logo konkurrence var ikke den store succes, der kom kun 1 forslag.
Hjemmesiden kører.
Vi skal måske lave et DM udvalg, således det bliver nemmere for arrangøren af DM.
Efter et par spørgsmål bleb beretningen godkendt.

Punkt 3: Aflæggelse af regnskab.:
Kasseren aflagde regnskab, men gennemgang blev regnskabet godkendt.

Punkt 4: Fastsættelse at kontingent:
Man blev enige om uændret kontingent.

Punkt 5: Behandling af indkomne forslag.:
Ingen forslag var indkommet

Punkt 6: Oplysninger om bestyrelsen:
Helle Friis blev formand, Flemming Larsen næstformand, Jess Seiersen økonomiansvarlig. Mette R. Jensen
Flemming Larsen ville tage sig af møderne i København, de gange hvor formanden er forhindret, eller stillede Jess Seiersen sig tilrådighed, da han kunne på alle tider af dagen.

Punkt 6: Valg af revisor:
Kim Weis-Poulsen blev valgt som revisor.

Punkt 7: Eventuelt:
DM arrangementet ville Aalborg gerne have løftet væk fra Dem, da de var alt for få folk, til at kunne klare dette, det samme gælder for Skive, begge ville dog gerne hjælpe med arrangementet, begge foreslog Vilhelmsborg, men dette kunne ikke lade sig gøre d. 6/9, men først den 20/9. Dette mente mange var for sent på året. Fyn var ikke afvisende, hvis de fik noget hjælp. I første omgang undersøger Aalborg og Skive om de kan lave det sammen, giver besked hurtigst muligt til Helle.
DM udvalget: Hver klub stiller med en person, navnet sendes til Helle hurtigst muligt.
Ponymålingerne var blevet en dyr affære, UE ville undersøge hvad muligheder, der var for vi selv målte.
MJ fra LFPT mener tiderne er forkerte, syntes de store baner straffes i forhold til de små baner, ville have de gamle tider igen. Der forestår noget analysearbejde, og til dette nedsattes et udvalg bestående af Mette fra LFPT, Flemming fra DPF og Christian Engholm fra JPVF.
Det blev besluttet, at nu skulle der gøres noget ved registeret, Christian Engholm har lavet et Excel regneark, der gør det muligt for de enkelte baner, og registrerer deres ponyer og de sidste tider ponyen har løbet. Alle baner skal sende deres dataer til Christian Engholm på fam.engholm@privat.dk, han har tlf. 86950455, dette skal ske hurtigst muligt. Når Christian har fået indtastet alle dataer, skal vi finde en måde, således de kan ses på DPVF’s hjemmeside.
Referaterne fra vores møder skal på hjemmesiden. DTC havde generalforsamling d. 7/6-2008 kl. 13.00 i København.

Derefter blev generalforsamlingen afsluttet.

Billeder fra DM i ponytrav 2007

Offentliggjort d. 07-09-2007 af Jess Seiersen

Situationsbilleder fra DM i ponytrav 2007 skal hentes fra dette link:

http://3xb.dk/gallery2/main.php?g2_itemId=3260

Du kan kopier linket over i din browser, og så kommer du ind til billederne