|
Fælles bestemmelser for afholdelse af DM i trav- og montéløb for
ponyer.
Det er DPVF, der arrangerer DM løbene. Alt andet hører under den
arrangerende klub.
DPVF er løbsdomstol.
Tidspunkt for afholdelse:
Den første lørdag i september.
DM afholdes på skift i Øst og Vest.
2010: JPVF/Vilhelmsborg 2011: Bornholm
2012: Fyns Ponytrav 2013: Lolland
Falster Ponytrav
2014: Ålborg Pony Travklub. 2015: Dansk Pony
Væddeløbs Forening
2016: Skive Ponytrav 2017: Sydsjællands
Ponytravforening
Hvis en klub lukker eller ikke ønsker at afholde et DM, går
arrangementet videre til den næste i samme region.
DM løbenes længde:
1000 meter
med autostart.
Løbskategorier ved DM:
Der køres DM løb i følgende 6 kategorier:
Under: 100 cm. - 110 cm. - 120 cm. – 128 cm. – 135 cm.
Til og med 148 cm.
Max. 12 deltagere i hver klasse i DM løbene.
Startberettiget er den hurtigste pony (i år) fra hver bane +
supplement i hver kategori af landets hurtigste op til 12
deltagere. Der behøver ikke være fyldt op i klasserne.
Er der ponyer der har samme tid, er det efter grundlaget.
Mindst 4 startende for klassen 148 cm.
I klassen 135 cm – 148 cm. kan DPF give dispensation så klassen
kommer op på 4 deltagere.. Hurtigheden udregnes efter
tiden/grundlaget pr. 15/6.
Ingen opmeldinger.
Ekvipager, der ikke kan/vil starte i DM-løb, skal starte i et
grundlagsløb. Grundlagsløb er ligesom DM-løbene med autostart, og
ekvipagerne inddeles i passende tidsintervaller.
Resten af dagen bliver åbne løb, hvor det grundlag fra første start
på DM dagen gælder. Hvis en ponys tid er 5 sek dårligere end sit
grundlag, handicappes den efter grundlaget.
Der skal være mulighed for 1 stayerløb på
DM dagen. Grundlaget op til 2.40. Løbet er 2000m.
Dommer/starter:
DTC finder dommer.
Dyrlæge:
Der skal være at tilkalde en dyrlæge på DM dagen.
Målekort:
Autoriserede målekort udstedes af 2 officielle målere, + en ekstra
underskrift af et medlem af bestyrelsen i den pågældende klub.
Hesten skal ikke ommåles efter det 8 år.
Hesten må ikke måles mere end 180 dage før DM.
Transport tilskud :
Alle baner hjælper hinanden, og DPVF/HFF kontaktes for økonomisk
hjælp.
Startende kuske/ponyer:
DM er kun for dansk fødte kuske/ryttere og der kan kun deltage
danskejede ponyer.
Ingen rene travere må deltage.
Startende pony i DM skal være fyldt 3 år.
Startende kusk i DM skal være fyldt 8 år – 25 år.
Ponyen skal have startet min. 5 gange trav indenfor det sidste år
for at kunne starte i DM i ponytrav.
Ponyen skal have startet min. 2 gange monté indenfor det sidste år
for at kunne starte i DM i monté for pony.
Kuskene i DM løbene skal have startet min. 10 gange.
Begge de 3 sidste krav skal opfyldes, og der kan ikke gives
dipensation.
Licens indehavere der har startet i ordinær travløb, er ikke start
berettiget i DM løb.
Præmier i DM løb:
Pokal, sejrsdækken, buket og krans til vinderen i DM løbene.
Præmier til de 5 første i samtlige løb på dagen.
Der køres æresrunde.
Erindringsgave til samtlige deltagere, som deles ud inden løbene.
Her kan dommeren evt. sige lidt til kuskene.
Bøder:
Der kan gives bøder på kr. 20 for flg. forseelser:
-
grov trængning
-
sporskift i opløbet
-
grov drivning
-
møde for sent til start
-
årsag til 3. omstart
-
råben, skrigen m.m.
-
belægge mere end et spor.
-
for
ikke at trække ud ved galop
Grove forseelser kan straffes med udelukkelse/diskvalifikation af
dommeren.
Musik:
Under løbs afviklingen må der ikke spilles musik.
Protester:
Såfremt en kusk ønsker at nedlægge protest, skal dette foregå
straks efter løbets afvikling og inden banen forlades. Kusken
begiver sig straks til dommertårnet og al anden protest bliver ikke
taget til følge.
Tilmelding til DM i Ponytrav:
Tilmeldingsfrist 15. juni.
Startprocedure:
Alle DM løb og grundlagsløb er autostart.
Ponyerne tildeles startpladser efter deres hurtigste tid i perioden
1/1 – 15/6 i DM året. Ponyen med dårligst tid får nr. 1 – ponyen med
bedste tid får højeste startnr.
I de åbne løb er det voltestart med frit handicap.
Indsending og udregning af tider til DM:
Der bruges 1000m tider.
De sidste 4 gyldige tider. (d.v.s. at distancering,
diskvalifikation, nc. og andre grunde til at der ikke er en tid er
ugyldige). Den dårligste tid smides væk, og gennem snittet af de 3
tider = grundlaget.
Påklædning:
Der skal bruges hjelm.
Der køres i hvide bukser.
Socialt samvær:
Den arrangerende klub arrangerer evt. fest og fællesspisning. Det
står klubben frit for hvordan dette afvikles.
Ændringer til DM-løbsbestemmelser:
Ændringer til dette reglement kan kun ske ved vedtagelse på DPVF’s
generalforsamling. Løbsbestemmelserne tilrettes, påføres
ændringsdato og rundsendes til medlemsforeningerne.
SÅLEDES ÆNDRET OG VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 26. MARTS 2010.
|